Laserterapi

Klinikken er udstyret med 3 forskellige laserprober på henholdsvis 500 mW, 1000 mW og 3000mW. Se mere om klinikkens udstyr på www.powermedic.dk

Kraftige apparater, som kan nå muskelskader i op til 9 cm. dybde.

Virkningen af laserbehandlingen er markant bedre ved behandling af nye end af gamle skader!

Behandlingen giver hos de fleste umiddelbart smertelindring og forøget funktionsmulighed i de skadede områder ligesom helingstiden forkortes.

Skadetyper, som umiddelbart vil have gavn af laserterapi:

Akut hold

Diskusprolaps (smertelindrende)

Tennis og golf albue

Løber- og springerknæ

Muskel- og ledsmerter

Muskel- og ledskader

Frossen skulder

Smerter efter operation

Nakkesmerter

Museskader

Piskesmæld

Belastningsskader

Laserbehandlingen er smertefri. Dog vil der som regel kunne mærkes lidt varme eller snurren i de behandlede områder. Dette er tegn på at laserbehandlingen virker!

 

 

Laserlys er elektromagnetisk stråling med en sådan frekvens, at energien i lyset (fotoner) nemt overføres til vore celler og derved har bland andet følgende virkninger:

Anti-inflamatorisk virkning (betændelseshæmmende virkning).

Denne virkning skyldes, at laserlyset stimulerer de celler, der kontrollerer betændelsesforløbet. Virkningen ses i form af mindsket hævelse, mindre rødmen og ømhed.

 

En direkte smertehæmmende virkning.

Denne virkning opstår ved, at der frigøres endorphiner ved stimulering af nervecellerne, samt at laserlyset via sin indflydelse på inflammation kan mindske afgivelsen af stoffer, der øger smertereceptorernes følsomhed. Arbejdes der med stimulering af nervepunkter, er denne smertehæmmende virkning meget værdifuld.

 

Øget frigivelse af forskellige byggematerialer fra cellerne.

I første række er det proteinet collagen fra fibroplasterne, der har betydning. Collagen indgår i næsten alt væv, og ikke mindst i det underste hudlag. En øgning af collagendannelsen er afgørende for laserlysets virkning på heling af sår.

Desuden er collagenprodukition ansvarlig for, at der ikke dannes arvæv, når vævsskader behandles med laserlys.

 

Frigørelse af affaldsstoffer fra cellerne.

Denne virkning har stor betydning for behandling af vævsskader, blodansamlinger, ophobninger, blokeringer m.m.

 

Alt dette medfører et øget immunforsvar, bedre cellefunktioner og dermed kroppens evne til hurtigere at hele ved sygdom og skader.

 

 

Laserterapi i massageklinikken 

Jeg har brugt en laser-probe fra UNILASER i Vejle i 2 måneder. Mit formål var at afprøve nogle af alle de påstande, vi hører om laserlysets gavnlige virkninger på nye og gamle skader, således at jeg havde et grundlag for anskaffelse/ikke anskaffelse af et sådant, kostbart apparat. Og lad mig sige med det samme: Når jeg har pengene, små 40000 kr., køber jeg en. Også selv om det bliver svært at tjene dem hjem igen.

 

Laserterapi er af alternative behandlere rigt beskrevet på Internettet, men nogen dansk, videnskabelig udredning af laserlysets virkning på vores organisme er det ikke lykkedes mig at finde. Derimod er der masser af international litteratur af videnskabeligt anerkendte forskere. Denne litteratur er til gengæld for mig svær at læse. Dette betyder, at jeg, trods min matematisk/fysiske baggrund, er nødt til at bruge ord som ”tro” og ”det ser ud til”, hvilket absolut ikke passer mig.

 

Laserlyset har mange virkninger. Nogle har direkte forbindelse med vort arbejde som massører, andre virkninger vil uden tvivl kaldes kvaksalveri, hvis vi brugte det som behandlingsform. Jeg vil derfor kun beskæftige mig med behandling af muskel- og ledsmerter i forbindelse med skader eller overbelastning. Og se helt bort fra den helende effekt laserlyset for eksempel har på åbne sår og arvæv.

 

Den benyttede laserprobe har en effekt på 500 mW, hvilket er langt mere en tidligere modellers 30 mW, og kan række op til 9 cm. ind i beskadiget væv. Den kan give en koncentreret lysstråle som bruges til punktbehandling, triggerpunkter, akkupunkter for dem, som kan det, eller bare til smertedæmpning. Uden samlelinse giver laseren et lidt bredere, energimæssigt stærkere lys, som bruges over større områder, scanning.

 

Og hvad har jeg så oplevet med laseren? Jo, det har været skræmmende, forvirrende og frustrerende. Den ene dag et fantastisk resultat, så man tror man kan gå på vandet, næste dag virker det overhovedet ikke. Hvad er der galt, er det i virkeligheden massagen, der virker? I al fald er konklusionen at laser og massage er et godt supplement til hinanden. Og laseren virker meget bedre på nye end på gamle skader.

 

Og så nogle eksempler:

 

Klient 1

Idrætslærer onsdag eftermiddag med ny (5 timer gammel) forstrækning i lægmusklen. Der var stor ømhed og ingen bevægelse i fodleddet. Hun troede selv, at der var tale om en fibersprængning, men ville ikke til læge. Og hendes arbejdsplads gør ikke i første hjælp, så der var ikke foretaget nogen RICE-behandling.

Jeg gav 4 punkter for smertelindring, syv minutter scanning. Herefter var ømheden dæmpet og der var kommet bevægelse i fodleddet.

Efterfølgende 2 dage fik hun 2 punkter for smertelindring, 8 minutter scanning.  Hun humpede lidt, men passede sit arbejde og var efter weekenden symptomfri på nær lidt ømhed, men ikke nok til at forhindre almindelig gang.

 

Klient 2

Da en af mine elever så laseren syntes hun, vi skulle prøve den på hendes højre håndled, som i 1,5 år havde haft nedsat bevægelighed på grund af et tunnel syndrom. Hun fik 5 min. scanning, kunne mærke lidt varme men ingen ændring i håndleddet. Ugen efter fortalte hun, at håndleddet var ”vågnet op” på hjemturen og faktisk havde gjort lidt ondt. Nu 3 uger og 4 behandlinger efter har håndleddet næsten fuld bevægelighed, men er til gengæld lidt øm ved ekstension til yderstillingen.

 

Klient 3

Havde ved dyrkning af hård karatesport erhvervet sig en inflammation i achillessenen. Inflammationen var 3 uger gammel, da jeg blev præsenteret for den. 10 minutters scanning, let massage og 3 dage med elastikbind så var problemet ovre. (og det uden nedgang i træningsintensiteten).

 

Klient 4

Havde ligeledes været i gang med karaten og erhvervets sig en kæmpe bule med tilhørende hævning/blåt mærke på skinnebenet efter et spark. 4 punkter á 1 minut, 10 min. scanning fjernede smerterne og det meste af hævelsen. Let massage kunne derefter klare det meste af bulen, så behandling 2 dage efter var næsten kun af principiel karakter.

 

Klient 5

Også en karatekæmper med skader. Et stift skulderparti kombineret med en skade i højre skulder/overarm efter for megen rækken ud efter en mus gav bevægelseshæmmende smerter i armen. 8 Punkter i skulderleddet samt ved tilhæftningerne på overarmen efterfulgt af 10 min. scanning  fjernende smerterne og gav en væsentlig forbedring af rørligheden. Det var første gang, jeg havde fat i hende, så jeg havde ikke sat tid af til en grundig massage. 3 dage senere gentog jeg derfor laserbehandlingen og fulgte op med en grundig massage af hele skulderpartiet. Dejligt at blive mødt med et ”Hej, Ole!” med en løftet arm da jeg næste gang besøgte klubben.

 

 

Klient 6

En meget aktiv kvinde, karate, kajak og maraton. Udgik søndag efter 37 km. med et løberknæ. Kom til mig fredagen efter, meget bekymret, og fik laser, 5 punkter samt 8 min. scanning og en grundig massage af begge ben. Kunne godt mærke, der sket noget, men alligevel lidt skeptisk, sådan noget tager jo år. Da vi sagde farvel ved hoveddøren, skete der alligevel noget. ”’Lagde du mærke til, at jeg gik op ad trappen uden at holde ved. Jeg plejer at bruge begge hænder!” Ny tid søndag. Mødte op med bemærkningen ”jeg var lige ved at ringe afbud, jeg har ingen problemer mere”. Det viser sig alligevel, at hun må lægge løbeskoene væk lidt, men de andre sportsgrene dyrkes på fuld kraft.

 

Klient 7

Mødte op med en 4 uger gammel hævelse på 3. yderste kno på langemand. Min eneste fiasko. Trods daglige scanninger kun nedsættelse af smerterne og en lille smule blødere bule.

Men hun fik nu både behandlet tommelfingerens grundled og en kæmpe bule på skinnebenet med gode resultater. Så må jeg trøste mig med, at hendes læge ikke kunne se, der var problemer med langemand.

 

Klient 8

Mødte op fredag sammen med sin mand, der skulle masseres. Armen var 2 timer inden gået af led i skulderen, hvorefter hun selv, som hun plejede, havde sat den på plads igen. Dette må jo betragtes som en ret kraftig forstuvning, og lægen havde da også givet besked på absolut ro i slynge den næste uge. Jeg gav hende 8 punkter smertelindrende lige ind i skulderleddet, hvorefter hun selv scannede hele leddet et kvarters tid. Efter overhovedet ikke at kunne løfte armen, kunne hun nu få armen 40-45 grader ud fra kroppen.

Tirsdagen efter kom hun uden slynge og sagde ”Jeg smider, hvad du forlanger (jeg tror nok hun tænkte på prisen), hvis det her sker igen. Jeg har passet på, men overhovedet ikke brugt slyngen!”

 

Klient 9

Frossen skulder. Blokering hos egen læge hjalp ikke. En indsprøjtning/blokade hos specialist virkede 10 timer, hvorefter specialisten sagde at så tager det 1,5 –2 år.

Et besøg hos mig og laseren med 5 punkter (5 min) smertelindrende efterfulgt af grundig scanning af skulderpartiet (10 min.) gav væsentlig forøgelse af bevægeligheden og stærkt nedsatte smerter.

Klienten kom lige fra barnedåb, hvilket han fortalte mig da han sagde farvel med et kraftigt mandehåndtryk og forbløffet måtte konstatere ”jeg kunne overhovedet ikke give hånd til gæsterne i middags!”. Efterfølgende havde vi aftalt, at hans svigerindes, som netop samme dag havde bestået eksamen hos mig, skulle massere skulderen hel i bund, hvilket hun gjorde en time senere.

Resultatet af denne behandling var så god, at klienten tirsdag eftermiddag glemte den dårlige skulder, tog ud at bade, og ved svømning igen overbelastede skulderen.

Han skulle til Jylland den næste lørdag søndag. Dette program blev lavet om, så han fredag kunne få massage hos svigerinden og mandag massage og laserterapi hos mig. Nu er han i kraftig bedring og tilrettelægger sine besøg i Nordjylland efter, hvornår jeg har tid til ham.

 

Klient 10

Kom med et ugegammelt trælår. 4 punkter for smertelindring, 10 minutters scanning, lidt massage, og så måtte jeg trykke lige så hårdt, jeg ville. Det var kun lidt ømt. Gentagelse af behandlingen (lidt mindre laser) de næste 2 dage og han kæmper videre.

 

Behandlingen med laserterapi er i værste fald tidsspilde, i bedste fald afhjælpning af klientens problem. Så det eneste problem, jeg lige nu ser ved behandlingen er investeringen.

 

Sidste. Medens denne artikel har været under udarbejdelse, har jeg købt laserproben. Forhåbentlig til glæde for både mine klienter, elever og mig selv.

 

Du kan finde flere oplysninger og henvisninger om laserlysets virkninger på http://powermedic.dk

 

Ole Gottliebsen

Massageskolen i Århus