Det startede lige så stille i 90'erne med få klienter, medens jeg, for "sjov", tog grunduddannelsen til fysiurgisk massør.
Ved rundkredssamtalen på skolen, hvor vi alle skulle fortælle om vore fremtidsdrømme/planer, var jeg den eneste, som absolut ikke skulle bruge uddannelsen til noget som helst. Jeg havde jo et godt lærerjob, tjenestemandsstilling og sikker pension.
Og hvad er det endt med? Det ved vi ikke endnu, men sjovt har det været, mange veluddannede massører og mange meget tilfredse klienter, og det uden inkompetente politikere til at gå i vejen.

Efter ganske få år måtte jeg dog indrette en fast klinik, massagen tog om sig, og så fik jeg ideen om at lave en massageskole. Ud fra, at jeg på daværende tidspunkt ikke havde mødt undervisere med pædagogisk uddannelse, besluttede jeg mig for, at jeg sideløbende med folkeskolen sagtens kunne uddanne et hold supermassører hvert semester, forår og efterår. Jeg blev dog meget stærkt provokeret af en konkurrent, som om aftenen, den dag skolen blev godkendt, ringede mig op, ikke for at sige tillykke og velkommen, men ”Det er krig Ole, jeg skal nok få dig ned med nakken”. Det lykkedes som bekendt ikke, men tvang mig til at skyde igen. Det blev med ekstra hold både aften og søndag. Og så kørte det, på et tidspunkt var jeg nødt til at have 2 ansatte, for få resten af livet til at hænge sammen. Og vores hus, ja der var lidt banegård over det ind imellem, men det havde jo aldrig været meningen med det omfang. Det skyldtes udelukkende udefra kommende pres. På et tidspunkt var det for meget. Jeg havde 2 fuldtidsjob, massageskolen/klinikken og folkeskolen/seminariet, så jeg blev nød til at vælge. Da chefen for massageskolen var meget mere imødekommende end ham i folkeskolen, var valget ikke svært. Farvel med tjenestemandsstilling, sidste trin af pensionen og med 10% reduktion af pensionsudbetalingen resten af livet. Det har været hver en krone værd. Føler mig stadig utrolig privilegeret, at jeg har fået lov.

Organisatorisk var jeg meget tidligt valgt ind i BFM Jylland bestyrelse, sene også i Hovedbestyrelsen, og da jeg på grund af skolegodkendelsen i 2000 blev ”smidt ud” af hovedbestyrelsen genindvalgt som skolernes repræsentant. Her var jeg i flere år meget engageret i arbejde med det, der senere blev til RAB godkendelsen.

Har aldrig været god til at bruge folk til markedsføring, har taget nogle få, når ”de andre” gjorde det, men har syntes at mine resultater måtte tale for sig selv. Det har været og er stadig en meget stor glæde for mig, at vide hvor mange som går rundt og sender positive tanker til mig. Og når jeg så ligefrem kan følge med, og se hvor godt det går dem. Ja, som jeg plejer at sige ”jeg gør det ikke gratis”, men der er alligevel et godt løntilskud i denne viden.